Den mexicanske fisker

En amerikansk bankmand står ved havnen i en lille mexicansk landsby ved kysten, da en lille fiskerbåd med kun en mand om bord kom ind fra havet.

I båden var der flere store gule tunfisk. Amerikaneren roste fiskeren for kvaliteten af hans fisk og spurgte om, hvor lang tid det tog ham at fange dem.

Mexicaneren svarede: “Jamen, ikke så længe”.

Amerikaneren kiggede skævt til fiskeren: “Hvorfor blev du så ikke længere ude for at fange endnu flere fisk?”

Mexicaneren smilede: “Med disse har jeg rigeligt til, at min familie kan spise.”

Så spurgte Amerikaneren: “Men hvad laver du så med resten af din tid?”

“Nå,” sagde fiskeren, “Jeg sover længe, fisker lidt, leger med mine børn, tager en siesta med min kone, Maria, går en tur ind i byen, hvor jeg hver aften nyder et glas vin og spiller på guitar sammen med mine venner. Jeg har et travlt og fuldt liv.”

“Jamen, prøv at høre min fine ven,” grinede Amerikaneren, “jeg er en Harvard MBA og kan hjælpe dig! Du skulle bruge mere tid på at fiske og så kan du sælge det, du ikke kan spise. Med de ekstra penge du tjener, kan du købe en større båd og med profitten fra den større båd, kan du købe flere og flere både. Istedet for at sælge fisk til en mellemmand, så sælger du direkte til firmaet og til sidst kan du abne dit eget mad firma. Du ville have kontrol over produktet, udviklingen og distributionen! Du bliver dog nødt til at flytte fra denne lille landsby og flytte til Mexico City, og derfra til Los Angeles og så New York til sidst, for at køre din ekspanderende forretning.”

“Wow!” siger fiskeren, “Hvor lang tid mener du, det vil tage for at gøre det?”

“Jamen, ikke mere end 15-20 år,” svarede Amerikaneren.

“Men hvad så bagefter?” spurgte fiskeren.

Amerikaneren lo højt, “Ha! Nu kommer den bedste del. Når tiden er inde, så sælger du aktier i firmaet og du skaber en formue for dig selv – millioner måske!”

Mexicaneren kiggede helt paf på bankmanden, “Millioner? … Og hvad så?”

“Så kan du gå på pension.” svarede Amerikaneren, “Flytte til en lille landsby ved kysten, hvor du kunne sove længe, fiske lidt, lege med dine børn, tag siesta med din kone. Om aftenen kan du gå ud og spille guitar og drikke med dine venner.”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *