Kavarma

Kavarma

Credits to Ivan's Place, Golden Sands, Bulgaria
Hvis jeg skal beskrive Kavarma i blot én sætning, vil det være: traditionel komfort-mad, der er let, sund, smagsfyldt og lækker.
Kavarma er en af ​​de mest populære bulgarske retter, noget man skal prøve og et strålende eksempel på det traditionelle bulgarske køkken. Det er en kombination af friske og smagsfyldte grøntsager og svinekød, selv om det også kan tilberedes med kylling eller en blanding af kød med et mindst lige så godt, hvis ikke bedre, resultat.
Som andre vellidte retter er der også mange opskrifter på Kavarma. Heriblandt findes også varianter med porrer, gulerødder, kartofler og svampe, toppet med æg, ost begge dele eller ingen af delene, og så videre. I Bulgarien tilbedres det ofte som en gryderet, men i en lerkrukke eller en støbejernsgryde og det er derfor også typisk en ret der tilberedes som en "slow cooking"-ret. I Bulgarien er Kavarma en nationalret og spises derfor året rundt i stil med danskeres indtag af frikadeller, men den er især populær i de koldere måneder af året.
Prep Time 1 hr
Cook Time 3 hrs
Servings 4 people

Ingredients
  

  • 500 gram kyllingebrystfilet i ca. 3x3cm. tern
  • 800 gram nakkefilet i ca. 3x3cm. tern
  • 2 løg i tern
  • 2 grøn peber
  • 200 gram tomat Gerne frisk, ellers fra dåse
  • 1 knivspids Saar Hedder "chubritza" på bulgarsk. Anvend helst sommer saar (summer savory), alternativt vinter-saar (winter savory)
  • 2 porrer i skiver, brug også gerne det grønne
  • 1 bakke brune champignon halveres
  • 5 gulerødder skrællet og i skiver
  • 2 rød peber i tern
  • 1 rød snackpeber i tern
  • 7 tomater i halve både
  • 5 kartofler i tern
  • 1 kop hvidvin bare en billig
  • vand varmt fra elkedel ell. lign.
  • oregano
  • salt
  • peber

Instructions
 

Kød

  • Kødet afpudses, skæres i tern af cirka 3×3 cm og placeres i en stor skål.
  • Krydderierne (oregano, bønneurt, salt og peber) tilføjes til skålen og gnides godt ind i kødet. Jo bedre gneddet ind jo bedre resultat.
  • Varm en stor tykbundet gryde godt op, og brun kødet heri. Kødet kan enten brunes i margarine, olie eller lignende.
  • Når kødet er brunet tilsættes hvidvinen, og temperaturen reduceres. Lad det koge i 5 minutters tid. Tag det herefter af varmen.

Grøntsager

  • Varm en stor tykbundet gryde godt op med noget stegemiddel (margarine, olie eller lignende).
  • Tilsæt løg, peberfrugt, svampe og gulerødder, og lad det sautere ved høj varme i 5 minutters tid.
  • Tilsæt det varme vand, og lad det koge i endnu 10 minutter på mellem varme.
  • Når grøntsagerne er ved at være lidt bløde og vandet er væk tilsættes tomaterne. Lad det simre endnu 5 minutter på mellem varme.

Samling af Kavarmaen

  • Forvarm en ovn til 150ºC varmluft.
  • Hæld grøntsager, kød og væde fra begge gryder over i en stegeso.
  • Rør godt rundt i stegesogen så ingredienserne bliver blandet godt, og lad det stå i 2-3 timer. Retten tager ikke skade af at stå lang tid. Eventuelt kan temperaturen reduceres en smule.

Valgfrit

  • Kan også tilberedes med halve citroner i retten. Prioritér generelt økologiske råvarer, da det (synes jeg) giver et langt bedre resultat end med de billige råvarer.

Servering

  • Serveres med noget godt brød til. Enten hjemmebagt eller 'hjemmebragt'.
    Vi testede noget græsk, vacuumpakket brød fra Rema1000 (i know, det er lidt i modstrid med ovenstående), men det fungerede super fint! Næste gang bager vi dog vores eget brød 

Notes

Bemærk at der enten anvendes svine- eller kyllingekød. Ellers kan retten godt blive meget kød-tung. Der kan også anvendes okse eller lam.

Leave a Reply