Warning: Constant FORCE_SSL_ADMIN already defined, this will be an error in PHP 9 in /var/www/schmidtpetersen.dk/public_html/wp-config.php on line 181
Morten – Page 7 – Mortens Website

The taxi ride

Twenty years ago, I drove a cab for a living. One time I arrived in the middle of the night for a pick up at a building that was dark except for a single light in a ground floor window.

Under these circumstances, many drivers would just honk once or twice, wait a minute, then drive away. But I had seen too many impoverished people who depended on taxis as their only means of transportation. Unless a situation smelled of danger, I always went to the door. This passenger might be someone who needs my assistance, I reasoned to myself. So I walked to the door and knocked.

“Just a minute,” answered a frail, elderly voice.

I could hear something being dragged across the floor. After a long pause, the door opened. A small woman in her 80’s stood before me. She was wearing a print dress and a pillbox hat with a veil pinned on it, like somebody out of a 1940s movie. By her side was a small nylon suitcase.

The apartment looked as if no one had lived in it for years. All the furniture was covered with sheets. There were no clocks on the walls, no knickknacks or utensils on the counters. In the corner was a cardboard box filled with photos and glassware.

“Would you carry my bag out to the car?” she said. I took the suitcase to the cab, then returned to assist the woman. She took my arm and we walked slowly toward the curb. She kept thanking me for my kindness.

“It’s nothing,” I told her. “I just try to treat my passengers the way I would want my mother treated.”

“Oh, you’re such a good boy,” she said. When we got in the cab, she gave me an address, then asked, “Could you drive through downtown?”

“It’s not the shortest way,” I answered quickly.

“Oh, I don’t mind,” she said. “I’m in no hurry. I’m on my way to a hospice.”

I looked in the rear view mirror. Her eyes were glistening.

“I don’t have any family left,” she continued. “The doctor says I don’t have very long.”

I quietly reached over and shut off the meter. “What route would you like me to take?” I asked.

For the next two hours, we drove through the city. She showed me the building where she had once worked as an elevator operator. We drove through the neighborhood where she and her husband had lived when they were newlyweds. She had me pull up in front of a furniture warehouse that had once been a ballroom where she had gone dancing as a girl.

Sometimes she’d ask me to slow in front of a particular building or corner and would sit staring into the darkness, saying nothing.

As the first hint of sun was creasing the horizon, she suddenly said, “I’m tired. Let’s go now.”

We drove in silence to the address she had given me.

It was a low building, like a small convalescent home, with a driveway that passed under a portico. Two orderlies came out to the cab as soon as we pulled up. They were solicitous and intent, watching her every move. They must have been expecting her. I opened the trunk and took the small suitcase to the door. The woman was already seated in a wheelchair.

“How much do I owe you?” she asked, reaching into her purse.

“Nothing,” I said.

“You have to make a living,” she answered.

“There are other passengers.”

Almost without thinking, I bent and gave her a hug. She held onto me tightly.

“You gave an old woman a little moment of joy,” she said. “Thank you.”

I squeezed her hand, then walked into the dim morning light. Behind me, a door shut. It was the sound of the closing of a life.

I didn’t pick up any more passengers that shift. I drove aimlessly, lost in thought. For the rest of that day, I could hardly talk. What if that woman had gotten an angry driver, or one who was impatient to end his shift? What if I had refused to take the run, or had honked once, then driven away?

On a quick review, I don’t think that I have done anything more important in my life. We’re conditioned to think that our lives revolve around great moments. But great moments often catch us unaware—beautifully wrapped in what others may consider a small one.

Myren på jobbet

Der var en gang en myre. Myren gik glad og tilfreds på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og var glad for sit job. Lederen, løven, var overrasket over myrens flid, iver og effektivitet når nu myren arbejdede helt uden en leder. Løven tænkte, at når nu myren var effektiv uden en til at lede og fordele arbejdet måtte myren kunne være endnu mere effektiv, hvis der var én til at lede og fordele arbejdet.

Løven ansatte derfor kakerlakken, som havde en fin lederuddannelse, og var kendt for sine grundige og gennemarbejdede rapporter. Den første ændring kakerlakken gennemførte var, at lave et arbejds-skema, hvor myren skulle dokumentere sit arbejde. For at holde arbejds-skemaet opdateret skulle der naturligvis bruges en sekretær, hvorfor kakerlakken ansatte edderkoppen. Ederkoppens arbejdsopgaver var at holde arbejds-skemaet opdateret, at holde styr på arkivet og at svare på henvendelser på telefon og mail.

Løven var meget begejstret over de rapporter som kakerlakken skrev, og løven bad kakerlakken om at udvikle sit arbejde. Nu skulle der ud over de fine rapporter også udarbejdes diagrammer over produktionen og trends og udviklinger skulle analyseres. Alt den nye dokumentation kunne løven præsentere overfor sin egen chef, tigeren, for at vise, hvor godt og effektivt afdelingen arbejdede.

Kakerlakken var nu tvunget til at købe en computer. For at understøtte IT-driften oprettede kakerlakken en IT-afdeling, og ansatte herefter fluen som ansvarlig for IT-afdelingen. Der blev nu også købt computere til både fluen, ederkoppen og løven, og fluen fik fra første færd travlt!

Løven mente også, at det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen, hvor myren arbejder. Løven ansatte derfor kleggen, hvis første handling var at købe et skrivebord, en ergonomisk stol og en computer til sit kontor. Kleggen skulle naturligvis også bruge en personlig assistent for at kunne fremstille de ønskede planer for optimering af arbejdsgange og budgetter, og kleggen ansatte derfor stankelbenet.

Arbejdspladsen som myren arbejdede på var ikke længere den samme dejlige arbejdsplads. Alle var irritable, og der var ofte indbyrdes konflikter mellem medarbejderne. Kleggen foreslog derfor løven, at der blev nedsat en arbejdsmiljøgruppe, som skulle dokumentere arbejdsmiljøet, og komme med en anbefaling til optimering af arbejdsmiljøet. Resultatet af denne dokumentationsproces var, at myrens afdeling havde høje omkostninger, og at produktiviteten var faldet drastisk.

Løven ansatte nu uglen, en velrenommeret konsulent med speciale i forretningsforståelse og forandringsledelse. Uglen blev bedt om at analysere de eksisterende data, og fik derudover tre måneder til at ganske virksomheden. Resultatet var en stor og meget omfattende rapport, hvori konklusionen kunne opsummeres til at; “Der er for mange ansatte..”.

Gæt hvem den første fyreseddel blev uddelt til? Ingen andre end myren. Rapporten viste, at han led af mangel på motivation, havde en negativ indstilling til arbejdet, og at produktiviteten havde haft en nedadgående kurve fra første rapport.

Ny blog

Så er en ny blog i luften. Den gamle blog har stået stille i 3-4 år, og jeg synes derfor det var på tide med lidt forandring. Alt indholdet skal manuelt flyttes, og det er et arbejde jeg så småt starter op på nu. Til at starte med bliver indholdet på dansk, tiden må vise om jeg vælger at skifte til engelsk.

10 km. mærket!

SÅ klarede jeg det sgu!! Jeg fik endeligt brækket 10 km. mærket. Det foregik primært i løb, men også med gå-intervaller når jeg simpelthen ikke kunne rykke mig længere med løb. Da jeg sluttede hed distancen 10,82 og tiden 1:15:10. Det synes jeg fandme er godkendt når nu jeg ikke en gang kunne løbe 3 km. for nogle måneder siden.

I sidste uge fik jeg testet mig selv på 2,4 km. og på 3 km. distancerne. 2,4 km. var klaret på 13 minutter rent og 3 km. på 16 og et halvt minutter. Nu skal der hugges et minut af 2,4 km. og halvandet minut af 3 km. distancen – så er jeg i mål hvad angår vedligeholdelseskravet i Forsvaret. Det bliver dælme lækkert!
For at visualisere det lidt for mig selv ser det således ud:

Løb

  1. 3 km. på 17 minutter
  2. 3 km. på 16 minutter
  3. 3 km. på 15 minutter
  4. 3 km. på 14 minutter
  5. 3 km. på 13 minutter
  6. 3 km. på 12 minutter
  7. 5 km. på 40 minutter
  8. 5 km. på 35 minutter
  9. 5 km. på 30 minutter
  10. 5 km. på 25 minutter
  11. 5 km. på 23 minutter
  12. 5 km. på 20 minutter
  13. 10 km. på 80 minutter
  14. 10 km. på 75 minutter
  15. 10 km. på 70 minutter
  16. 10 km. på 65 minutter
  17. 10 km. på 60 minutter
  18. 10 km. på 55 minutter
  19. 10 km. på 50 minutter

Core

  1. Gennemføre 30 day challenges
  2. Core test niveau 2
  3. Core test niveau 3
  4. Core test niveau 4
  5. Core test niveau 5

Vægttab

  1. 100 kg.
  2. 95 kg.
  3. 90 kg.
  4. 85 kg.
  5. 80 kg.

En blog omkring opstart af træning, ændring af kostvaner nu hvor jeg har muligheden her i Korsør og om mine mål for fremtiden rent træningsmæssigt.

Træning

Træningen kører ganske godt. Jeg har fundet min lyst til spinning frem igen så jeg får virkeligt trampet nogle kilometer i pedalerne.

Mandag

Mandag stod træningen på 45 minutters spinning, dernæst 10 minutters cirkeltræning bestående af 30 situps, 12 crunches, 12 leg raises, 30 sekunders planke, 5 push-ups og 40 sekunders wallsit. Efterfølgende stod den på 5 minutters KB-træning og det hele blev afsluttet med først 20 minutters spinning og derefter 15 minutters TABATA med Kasper. Som jeg skriver på Endomondo:

10x Atomic Sit-ups
10x Back extension
10x Atomic Sit-up
10x sidebro m. ext (svaje fra yder til yder position – op/ned)
30 sec plank
10x bicycle abs
10x bicycle sit-up
10x leg raise

x2 (x3 til Kasper)

Jeg var ret smadret fra min tidligere tidligere træning så jeg var kun i stand til at komme igennem 2 gange. Nogle af øvelserne gennemførte jeg ikke komplet, men jeg pressede mig selv igennem udmattelseszonen og lige til kanten af, hvor det begynder at give skader. Jeg valgte at stoppe træningen da jeg kunne mærke at min ryg i hvert fald skal have en pause nu her. Der kom flere små “hekseskud” gennem træningen.

Tirsdag

Tirsdag blev en ren spinning-dag. Jeg var i forvejen lidt ødelagt af min træning fra mandag så jeg nøjedes med en time og 6 minutter. Det var et rigtigt godt heat hvor jeg fik presset mig selv, men stadig var i stand til at holde igen for at undgå skader.

Onsdag

Onsdag var hviledag. Jeg kunne mærke at min krop havde brug for det. Derfor ingen træning. Det var tiltrængt!

Torsdag

I dag står den på enten spinning eller løb. Jeg hælder mest til spinning, da jeg endnu ikke har fået hverken hue, handsker eller halstørklæde. Det er dælme godt nok koldt at løbe rundt udenfor uden!





Hvad angår weekenden så havde jeg egentligt planlagt at jeg skulle en tur op til Ski’n’Bike, men holdet er åbenbart fuldt booket – så nu må jeg finde på et alternativ. Det kunne godt ske bare at blive en løbetur lørdag formiddag.

 

Andet

Jeg er desuden startet med proteinpulver. Jeg har fået pulveret af Pernille Bramsen (gør jer selv den tjeneste at tjekke super seje Pernille ud på: http://www.pernillebramsen.dk/) og jeg kan tydeligt mærke en forskel på muskeltrætheden. Jeg har egentligt altid været modstander af alle de her kunstige tilskud, men jeg kan mærke ret tydelig forskel – så min mostand er sat på standby 🙂


Well, det blev en kort blog i dag. Der var ikke rigtigt tid til andet. Næste stop træning!