I am a young man in my early thirties. I work as a Systems Engineer in the Danish Defence where I work with a very broad range of systems and technologies. I am a skilled electronics technician, IT-supporter and data technician. As of Feb, 2021 I am a part time diploma student on the Diploma Degree Programme in IT Security on ErhvervsAkademi Aarhus.
A question I’ve been asked an awful lot of times when travelling around the world is what the danish word “Hygge” means. I’ve never really been able to give those people a good explanation or tranlation – until now. I stumbled upon another website which gives a quite accurate definition of the word “hygge”. Please enjoy.
“Hygge” is a Danish phenomenon! It is as important to the Danes as “chic” is to the French, as “angst” is to the Swedes and as “cool” (as in “Cool Britannia”) is to the English. It is often inadequately translated as “cosiness”. But it is much more. And it is actually the one thing which helps us to comprehend the true spirit of the Danes. Danes exist essentially in two states of being: they are either extremely reserved OR they are very “hyggelige” – and they can visibly move from one state to the other by consuming large quantities of beer! There is no better way to loosen up a rather formal Danish business meeting than by placing a few bottles of beer on the table (and for maximum-hygge – a case of beer should be stored under the table for later.) I think that “Hygge” is an art, and I would define it as the Art of Creating Intimacy . Of course, some nationalities are easily and unrestrainedly intimate – like the Italians – or not at all – like the Germans. But the Danes succeed in “creating” intimacy in the same way as they create furniture. Basic, uncomplicated, unexaggerated, and yet, however simple – somehow it always works! Hygge consists of the four C’s – comradeship, conviviality, cosinessand – most important of all – Carlsberg.
Jamen, så glæder jeg mig til, at blandt andet Schæfer og Dobbermann forbydes..
“Det er ikke muligt at udpege bestemte hunderacer som særligt bidske, på bag- grund af Ulykkesregisterets data, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger om hvil- ke hunderacer der er involveret. En Au- stralsk undersøgelse påpeger dog, at schæferhunde og doberman har ca. fire gange højere risiko for at lave bidskader end gennemsnitshunden, og rottweilere 2- 3 gange højere risiko.”
“En statistik opgjort efter faktiske hundebid – opgjort efter specifikke hunderacer – forefindes ikke for Danmark. Erfaringer fra udlandet viser dog, at det langt oftere er hunde, der normalt omtales som “familiehunde”, som topper disse lister.”
Ja, der er racer der er sværere at styre end andre racer, men meget afhænger altså også af ejeren. Ofte er det personen bag hunden der er den farlige, da personen bag hunden på ingen måde har styr på opdragelse af hunden!
Jeg synes det ville være mere fornuftigt, at der blev indført: 1) dyregodkendelse. Det skulle være lovpligtigt at have fuldført et kursus i stil med kørekort, hygiejnecertifikat eller truckcertifikat for at få lov at holde hund. Præcist hvordan godkendelsen skulle udformes kan debatteres – men der skulle være undervisning og eksamen i det valgte dyr. Der skulle ligeledes være forskellige kategorier indenfor nogen dyreracer; herunder hunde således, at du kunne have en chihuahua, men ikke en Dobbermann. 2) et dyrepoliti. Dyrepolitiet skulle have to primære funktioner. a) at finde ejere der misrøgter deres dyr og; b) finde dyreejere uden den lovpligtige godkendelse. Straffen for at bryde loven skulle være passende. Jeg ved ikke om vi taler bøde eller fængsel – men en af delene. Igen, det er sgu ikke hunden der er problemet – det er ejeren!
Forbud er fint når det er på sin plads. I dette tilfælde er der bare udstedt et forbud på et forkert grundlag. Hunde KAN være farlige, ja, men det afhænger alt sammen af ejeren. Jeg har oplevet at være tryg i selskab med et helt kobbel pitbull terriere og modsat utryk ved i selskab med en lille lortehund af en cocker spaniel. DET HELE afhænger af ejeren og hans/hendes evner til at opdrage og socialisere hunden!
Det kommer sikkert også på et tidspunkt – så lad os dementere myten omkring at visse hunderacer kan låse kæberne med det samme. Min søster er veterinærsygeplejerske. Da jeg spurgte hende begyndte hun at smågrine af mig. Det findes IKKE. Jeg bad hende gøre mig den tjeneste at spørge dyrelægerne på det dyrehospital, hvor hun arbejder. Det gjorde hun – og svaret fra samtlige dyrelæger der var det samme; der findes INGEN hunderacer der kan låse deres kæber. Nogle kan bide ekstremt hårdt, men det nærmeste du kommer på en hund der låser kæberne er en hund med stivkrampe – og det er trods alt en sygdom som kan/skal behandles 😉 http://www.austinlostpets.com/kidskorner/2October/pitbull.htm http://wiki.answers.com/Q/Do_pit_bulls_have_lockjaw http://pitstopnc.tripod.com/id2.html http://www.dogwatch.net/myths/lock_jaw.html
Nu er jeg efterhånden træt af at høre på hylekoret omkring kamphunde og/eller muskelhunde; om hvor sindssyge de er, at de kan låse kæberne, at de er sindssyge og at man er rocker, psykopat eller har roterende fis i kasketten hvis du har sådan en dræbermaskine. Jeg magter det ganske enkelt ikke mere!
Incitamentet til at lave hundeloven kender jeg ikke, men lad os nu tage nogle teoretiske årsager – og en efterfølgende DOKUMENTERET kommentar.
”Muskelhunde er bidske, er sindssyge og er mere aggressive end andre hunde.”
“Det er ikke muligt at udpege bestemte hunderacer som særligt bidske, på baggrund af Ulykkesregisterets data, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger om hvilke hunderacer der er involveret. En Australsk undersøgelse påpeger dog, at schæferhunde og dobbermann har ca. fire gange højere risiko for at lave bidskader end gennemsnitshunden, og rottweilere 2-3 gange højere risiko.”
“En statistik opgjort efter faktiske hundebid – opgjort efter specifikke hunderacer – forefindes ikke for Danmark. Erfaringer fra udlandet viser dog, at det langt oftere er hunde, der normalt omtales som ‘familiehunde’, som topper disse lister.”
Min søster er veterinærsygeplejerske. Da jeg spurgte hende begyndte hun at smågrine af mig. Det findes IKKE. Jeg bad hende gøre mig den tjeneste at spørge dyrelægerne på det dyrehospital, hvor hun arbejder. Det gjorde hun – og svaret fra samtlige dyrelæger der var det samme; der findes INGEN hunderacer der kan låse deres kæber. Nogle kan bide ekstremt hårdt, men det nærmeste du kommer på en hund der låser kæberne er en hund med stivkrampe – og det er trods alt en sygdom som kan/skal behandles 😉
Som det fremgår af ovenstående video så er en hunds bidstyrke defineret af, hvor bred dens mund- og kæbeparti er. Muskelhunde har ofte brede kæbepartier, ja, men det er der altså også andre hunde der har – eksempelvis en broholmer.
Altså er denne årsag udelukket.
”Race forudsiger adfærd og derfor kan vi begrænse dårlig adfærd ved at forbyde ’dårlige’ hunde.”
Her er et uddrag fra et af Den Danske Dyrlægeforenings foretræder for Folketingets Retsudvalg:
“Den Danske Dyrlæge Forenings delegation ønsker ved foretræde for Retsudvalget d. 22. april 2011 at fremføre og underbygge foreningens veterinærfaglige bemærkninger i forbindelse med den påtænkte revidering af hundeloven samt Folketingets videre behandling af lovforslag L 163 (Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven) fremsat d. 17. marts 2010 med henvisning til delbetænkning om farlige hunde udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.”
Uddrag af fortrædet i forbindelse med drøftelse af L 163:
”Forbud nytter ikke og vil ramme uskyldige.
Race forudsiger ikke adfærd – ej heller hos hunde.
Flertallets vurdering og løsningsmodel:
Sæt fokus på den ansvarlige hundeejer
Sæt fokus på politiets reaktionsmidler og ressourcer
Ad: Forbud nytter ikke og vil ramme uskyldige – race forudsiger ikke adfærd.
De 13 racer er ikke valgt på baggrund af faglighed, erfaringsmæssigt grundlag eller statistik – udelukkende på grundlag af antagelser.
Det er ikke muligt at fastlægge en hunds racemæssige baggrund – hverken ved DNA -test eller ved objektive anatomiske kriterier.
Der er ikke fastlagt en sammenhæng mellem race og objektive kriterier for aggression.
En aggressiv hund er ikke nødvendigvis en farlig hund – det er et spørgsmål om kombination af hund og ejer.
En omvendt bevisførelse stiller den enkelte borger og hundeejer, der er under anklage i en helt umulig situation, når vedkommende selv skal bevise og sandsynliggøre sin uskyld.”
Altså er denne årsag udelukket.
”Hundene på forbudslisten er udvalgt med opbakning fra eksperterne.”
Og jeg kan blive ved. Det korte af det lange er, at hundene er udvalgt tilfældigt fordi de har fået et dårligt ’image’. Medierne har – populistiske som de er – blæst disse hunderacer op som nogle modbydelige racer der går i blodrus, kan låse kæberne, er mere aggressive end andre racer og andre løgne, myter og ammestuehistorier.
Vi kan jo også prøve at drage til Norge, hvor den fagansvarlige for hundetjenesten ved den Norske Politihøjskole udtaler følgende;
”En amstaff som du anskaffer og har i ditt eie er den fredeligste hunden i verden. Men blir den trigget i feil miljø så er det en møkkahund fordi den aldri gir seg, sier han.”
Eller, sagt med andre ord. En Amstaff er præcist ligesom alle andre hunde. I de rigtige hænder er den en utrolig fredelig og godmodig hund – i de forkerte et våben. Altså, præcist ligesom alle andre hunde.
Det er værd at bemærke, at denne mand har det nationale ansvar for rekruttering og oplæring af politihunde i Norge – så det er ikke en Hr. Hvem-som-helst. Artiklen kan findes her: http://pub.tv2.no/nettavisen/innenriks/article218436.ece
En anden rapport omkring mediernes effekt på poltikeres dømmekraft. Denne gang rejser vi til Canada, hvor denne rapport giver et billede af, HVOR magtfulde medierne er:
Som det fremgår af rapporten blev der udstedt et forbud mod Pitbull-hunde på baggrund af bidskader. Det er bare sjovt, at ikke en eneste Pitbull fremgår af listen. Derimod fremgår både Huskyer og slædehunde ofte, men også både schæferhunde og en Golden Retreiver fremgår. Det giver lidt stof til eftertanke.
Altså, hvis vi skal lave lovgivning på samme grundlag som hundeloven så kan vi jo gøre følgende:
Lad os da forbyde og aflive afrikanere – for de slagter jo hinanden i blandt andet Rwanda.
Lad os da forbyde og aflive skaldede fyre med lidt muskler – for de er jo allesammen rockere.
<link er vist unødvendigt..>
Og jeg kan blive ved.. Pointen burde være klar for de fleste.
Du kan ikke generalisere på den måde. Der findes heller ikke hunde som genetisk er programmeret til at gå i en “blodrus”; det er noget man opdrager hunden til.
Det er dog skræmmende så stupidt vore politikere udtaler sig om disse ”dræbermaskiner”. Udtalelserne falder på trods af eksperternes bedømmelser og det fremgår tydeligt, at det er signalpolitik af værste skuffe.
Dette er bare en farlig vej at gå – for du risikerer at bryde dyreværnsloven på denne måde. Dyreværnsloven fastslår, at dyr skal aflives på forsvarlig og human måde og det er ikke alle i stand til. Derfor er det rent galimatias at Dansk Folkeparti foreslår, at man selv agerer bøddel, da menig mand derved risikerer at bryde dyreværnsloven.
Jeg har intet imod, at man laver forbud når et forbud er på sin plads. Det jeg har noget imod er, at man udsteder stupide forbud på baggrund af frygt og uvidenhed. Jeg er imod at man laver signalpolitik – blot for signalpolitikkens skyld.
Hunde KAN være farlige, ja, men det hele afhænger af ejeren. Det hele står og falder primært med, hvilken opdragelse hunden får. Hvis hunden bliver opdraget i et aggressivt miljø, bliver mishandlet og lærer at frygt og aggressivitet er naturligt – så bliver det en aggressiv og potentielt farlig hund. Hvis hunden derimod opdrages med kærlighed, omsorg og bliver socialiseret så får du en kærlig og godmodig hund. Det hele handler om opdragelse – præcist som med menneskebørn. Dette kan heller ikke begrænses til en enkelt race; en gravhund bliver præcist lige så aggressiv som en pitbull med en forkert opdragelse – om end man ikke lægger så meget mærke til gravhunden, da den er mindre og derfor ofte ikke får anledning til at anrette nær så store skader. Princippet er dog det samme; aggressiv opdragelse giver en aggressiv hund.
Løsningen er ikke et forbud mod hundene. Løsningen derimod er, at gøre følgende:
Godkendelse til at have dyr. Det skulle være lovpligtigt at have fuldført et kursus i stil med kørekort, hygiejnecertifikat eller truckcertifikat for at få lov at holde hund. Præcist hvordan godkendelsen skulle udformes kan debatteres – men der skulle være undervisning og eksamen i det valgte dyr. Der skulle ligeledes være forskellige kategorier indenfor nogle dyreracer; herunder hunde således, at du kunne have en chihuahua, men ikke en Dobbermann.
Et dyre-politi. Dyre-politiet skulle have to primære funktioner.
a) at finde ejere der misrøgter deres dyr og;
b) finde ejere uden den lovpligtige godkendelse.
Et retssystem der er gearet til sager af denne type. Altså, med personer med passende uddannelse til disse typer sager så en dommer med speciale i immateriel ret ikke dømmer sager om vanrøgt af dyr.
Straffeloven og dyreværnsloven skulle også have et servicetjek. Det skal simpelthen ikke kunne betale sig, at vanrøgte dyr mere. Straffen skal simpelthen i vejret. Vi snakker både store bøder, men også fængselsstraffe.
Til gengæld skal det også være muligt i bredere omfang end nu at kunne indlevere sit dyr, hvis man erkender at man ikke kan styre dyret. Dette kan være, hvis man begynder at opdage aggressivitet eller anden dårlig opførsel så vi derved også gør en proaktiv indsats overfor ulykker. For ulykker KAN ikke undgås, men vi kan lige så godt begrænse dem så meget som muligt. Om der efter en indlevering skulle være en eventuel karrens periode ved jeg ikke, men det er jo også en af de ting man kan tage til overvejelse.
Det korte af det lange er, at jeg ikke forstår den udbredte modstand der er mod muskelhunde. Det er som sagt hos ejeren problemet ligger – ikke hos hunden.